Sydøstlige Sverige sommeren 2001 - tredje del
FOTOs herover:
Een af søerne ved Eriksberg Dyrepark
Der var et rigt, fremmedartet dyreliv rundt omkring i parken.
Efter at have læsset det hele af i sommerhuset kørte vi en tur over til Eriksberg, der er et ca. 10km² stort skovområde udlagt som vildt- og naturområde, ejet af Skogssälskapet.
Indenfor det hegnede område findes visent (en bissonart), dåvildt, kronvildt, vildsvin, elg, mufflon (europæisk vildfår) og rådyr.
I området findes også en ”färsksjö” hvori befinder sig Europas største bestand af røde åkander, og på sydsiden af området, ud mod Dragsö findes et område som mange lystfiskere valfarter til for at fange geder (det er ikke usædvanligt med geder i størrelse ca. 10 kg, men der er også landsat monstere på over 20 kg!).
FOTOs herover:
Noget af det spændende dyreliv man kan se i Eriksberg Dyrepark.
Det blev sent inden vi kom fra Eriksberg, så vi spiste først hen ad kl. 22.
Denne gang fik grillen ug med kryds og slanger, selv om det var en ordentlig luns (billig højrebssteak uden ben, pris pr. kg. DKR 50,-) der skulle steges.
Tredje afdeling af Rommy-turneringen blev afviklet.
Dagens temperatur ca. 25 grader.
Tirsdag stod vi op til overskyet vejr og et temperaturfald på 6 – 8 grader. Først på dagen var der dog perioder med solskinsvej.
Efter frokost kørte vi til den nærliggende Järnavik, en gammel, naturlig sejlskibshavn, hvorfra vi tog rutebåden (15 minutters sejlads) til Tjärö.
Tjärö er en bilfri ø, ejet af Svenska Turistföreningen. Øen er naturligvis naturreservat, men et naturreservat, hvor der foregår en masse organiserede ting, så som skole i friluftsmaleri, optimistjollelejr, sejlerskole, klatreskole, havkajakskole og prærievognsferie.
Alle aktiviteter er med fuld kost og logi, og med alle nødvendige materialer stillet til rådighed.
Øen er en naturperle.
FOTOs herover:
Stemningsbillede fra Tjärö
Tenna gemmer sig bag sin Harry Potter
Tilbage i Järnavik fandt vi ud af, at stedet fungerer som udlejningssted for havkajakker, og fik, via noget brochuremateriale, en mulig ide til en eller flere fremtidige ture for større grupper.
Retur i sommerhuset fortsatte Tenna med sin Harry Potter og Flammernes Pokal.
Inge fortsatte med krydsordene, medens Carlo tog en rotur på 1½ time i en rigtig vaskemaskine mod øst (der hvor der ikke var beskyttende skær ud mod Østersøen, var dønningerne så store, at man mistede landkendingen bag dønningernes toppe når man selv var i bølgedalen.
Til en afveksling, blev der ikke grillet.
Det blæste for meget, og så var det også for koldt til at sidde ude og spise (på grund af vinden).
Fjerde afdeling af Rommy-turneringen blev afviklet.
Sol og tiltagende temperaturer havde været dagens vejr.
Vejrudsigten for onsdag, torsdag og fredag ser lovende ud.