"Man skal lære så længe man lever"
"At rejse er at leve"

Det er bare et par at de sætninger man hører i flæng.

Da det var tid til at overveje i hvilken retning årets julegaver 2018 skulle gå, dumpede et rejsekatalog fra Riis Rejser ned i postkassen.

Vi lod os inspirere - og faldt for beskrivelsen af en 6-dages tur til Holland og Belgien med indlagt flodkrydstogt Amsterdam - Rotterdam - Antwerpen - Amsterdam, afsluttende med et længere besøg i Hollands største blomsterpark Keukenhof.

Foråret hører Holland til.
Et inferno af farver pryder landet på denne årstid og byder velkommen til tusindvis af gæster, der netop kommer for at opleve dette fantastiske syn.
Fra flodsiden har du nu mulighed for at opleve foråret i Holland og komme helt tæt på de store seværdigheder i det kanalfyldte Holland.
Undervejs vil du være ledsaget af dansk rejseleder og chauffør samt ****dansk bus.
Vi sejler med det dejlige skib MS Rigoletto, der er hollandsk ejet og har plads til ca. 110 gæster.
Alle kahytter er udstyret med eget bad, toilet, aircondition m.m.
Undervejs serveres god mad både morgen, middag og aften.
Desuden er eftermiddags- og aftenkaffen inkluderet.
Tag med på et flodkrydstogt og få nye oplevelser og afslapning på samme tid!
Den flotte helpension om bord
Blomsterparken Keukenhof
Rotterdam og Antwerpen
Holland fra flodsiden

Rejsearrangørens dagsprogrammer:

1. dag: DK – NL

Rejsen går fra Danmark via Padborg til vores overnatningshotel i Holland.

2. dag: Mod Rotterdam

Efter morgenmaden fortsætter vi rejsen mod Amsterdam.
Vi skal ikke så langt, så vi tager en flot køretur ud over det flade og kanalfyldte landskab ved Zuidersøen.
Vi holder en lille formiddagspause i Volendam, inden vi ankommer til Amsterdam omkring middag. Her har vi en hel, spændende eftermiddag til at nyde Hollands største by. Vi kører ind til centrum, og sammen med rejselederen går vi en lille byrundtur bl.a. forbi Anne Franks hus og langs de mange, smukke kanaler til Kalverstraat, der er byens hovedstrøg.
Sidst på eftermiddagen kører vi til Haarlem lige vest for Amsterdam og går om bord på vores skib.
Efter indkvartering serveres middagen i skibets restaurant.
Vi sejler mod Rotterdam, som vi ankommer til hen på natten.

3. dag: Mod Antwerpen

Vi har formiddagen i Europas største havneby, Rotterdam. Vi ser byens centrum, og får også mulighed for at komme op i den ca. 100 meter høje Euromast, hvorfra vi har et enestående vue over havnen, byen og de mange kanaler. Vi spiser frokost om bord, mens sejladsen går via indlandshavet mod Antwerpen, en af verdens største havne. Den belgiske havneby har tradition for handel, og skibe fra hele verden mødes her.
Vi lægger til kaj i Antwerpen midt på aftenen.

4. dag: Antwerpen

I Antwerpen skal vi nyde en formiddag med arkitektur, kunst og så naturligvis diamanter.
Antwerpen er kunstneren Rubens by, diamanternes by og en rigtig havneby med ca. 500.000 indbyggere.
Vi har masser af tid til at opleve denne flotte og moderne by.
Over middag er vi tilbage på skibet og nyder frokost og eftermiddagen, alt imens vi begynder at sejle mod Amsterdam og Haarlem igen.

5. dag: Keukenhof m.v.

Vi lægger til kaj igen i Haarlem og vi har blot et kvarters kørsel til den store prægtige blomsterpark, Keukenhof, hvor tulipaner og mange andre blomsterarter netop her i forårsmånederne står i fuldt flor og er en fryd for øjet.
Der er masser af tid i den store park om formiddagen, inden vi kører tilbage til vores skib og spiser frokost.
Om eftermiddagen kører vi ind i Amsterdams centrum, og vi anbefaler her klart en kanalrundfart med én af de lokale turbåde, eller hvad med en kaffepause på Leidseplein, bare for at nyde livet og se på menneskemylderet.

6. dag: Hjemrejse

Efter dejlige feriedage på floden, tager vi efter tidlig morgenmad afsked med skibet og kører tilbage til Danmark.
Afstigning Viborgvej ud for Blomst og Gren kl. 2100.


FOTOs herover:

Så er kufferterne læsset af og står klar til at opsamlingsbussen kommer.
Hurra - kun 5 minutter forsinket ifølge planen (tiden blev siden indhentet).


Opsamlingsbussen fra Horsens Turistfart samlede os op fra Viborgvej ud for "Blomst & Gren" kl. 0720.
Genboerne Lis og Kim havde sørget for at få os bragt til Viborgvej.
Der var solskin, men temperaturen ikke over frysepunktet.

Bussens næste opsamlingssted var i Herning, hvorefter kursen blev sat mod rastepladsen Hylkedal Vest, hvor ikke mindre end 5 busser med Riis Rejsers kunder mødtes og blev fordelt i busserne til 4 forskellige destinationer.


FOTOs herover:

Det ses vist tydeligt, at vejret ikke var alt for godt da vi passerede Neumünster.
Frokoststop på Holmmoor West nord for Hamburg.


Afgang fra Hylkedal Vest, en opsamling ved Rødekro-afkørslen og endnu en i Padborg, og så var vi meget stærkt på vej sydover med kurs mod Holland.

Vi oplevede at køre gennem decideret snestorm ca. 50 km syd for den dansk/tyske grænse, inden vi umiddelbart nord for Hamburg holdt ind ved Rasthof Holmmoor West for at få vores frokost i form af forudbestilte sandwich.

Efter chaufførens obligatoriske times pause fortsatte vi sydover og holdt næste pause af 45 minutters varrighed et par timer senere på Rasthof Wildeshausen Nord.

Herefter var der kun ca. 2 timers kørsel tilbage inden vi landede ved Hotel de Grote Zwaan, hvor vi skulle have aftensmad samt overnatte.
Vi nåede - lige inden vi landede ved De Groten Zwaan, og også lige efter ankomst - at få endnu en gang snevejr. Temperaturen var nu dalet til 3° efter i løbet af dagen at have ramt 7° og 8°.


FOTOs herover:

Stop for eftermiddagskaffe ved Rasthaus Wildeshausen-Nord.
Så er vi nået frem til overnatningsstedet: Hotel-Restaurant De Grote Zwaan, Bentheimerstraat 21, D Lutte umiddelbart vest for den tysk / hollandske grænse.


Der var stor tilslutning til at få sig et glas humle inden aftensmaden.

Aftensmaden var i øvrigt en 3-retters:

  • tomatsuppe med små oksekødsboller (meget tørre i forhold de suppeboller vi kender i Danmark),
  • helstegt kyllingebryst med alskens salater, pommes, brasede kartofler, mayo og en karrysauce,
  • og til dessert et højt glas med frugt, is og skum.