2020 Tur til Færøerne "på egen hånd"
Egentlig var årets ferie planlagt til at skulle være 14 dage i det sydlige Norge, afsluttende med næsten en uge i Bærum ved Sandvika uden for Oslo for at følge de danske masters-og landsholdsroere ved Verdensmesterskaberne i kano og kajakmaraton.
Alt var "klappet og klar", lige fra færgen fra Hirtshals til Stavanger, til færgen hjem fra Göteborg til Frederikshavn.
Der var planlagt 5 overnatninger inden vi nåede frem til Bærum, og i Bærum var via AirBnB lejet et sommerhus tæt på stævnepladsen - og med udsigt ned til og hen over det meste af VM-rundstrækningen.
FOTOs herover:
International Canoe Federations meddelelse om at VM i maraton kajakroning er aflyst.
SMYRIL LINEs tilbudsforside.
SÅ KOM CORONA.
MASTERS og VM BLEV AFLYST.
Alle reservationer blev annulleret og langt størstedelen af betalte lejer og forudbetalinger blev modtaget retur.
SÅ STOD VI DER UDEN EN PLANLAGT FERIE.
Vi fik, som et plaster på såret, reserveret en uge i sommerhus i Vestervig i slutningen af august - og det var det, og mere skulle vi ikke i løbet af sommeren!
I begyndelsen af juni gjorde Færøerne så opmærksom på sig selv på Facebook. Mindede "mor Mette" om, at grænsen til Færøerne ville åbne for rejsende fra specifikke lande den 15. juni - fuldstændig i stil med de retningslinjer der var meldt ud fra den danske regering som gældende for Danmark.
Samtidig dukkede et rigtig godt tilbud op fra Smyril-Line:
Færge Hirtshals - Torshavn indklusive kahyt og egen bil med frem og tilbage, samt 4 overnatninger inklusive morgenmad på det nyindviede 4-stjernede Hotel Brandan for under kr. 4.000 pr person, forudsat mindst 2 samrejsende.
Der skulle ikke diskuteres; bare bestilles hurtigst muligt!
Turen bestilt med afgang fra Hirtshals den 30.juni og tilbagekomst til Hirtshals den 7. juli.
Pension til Samson bestilt.
Og så i gang med at lægge en plan for opholdet på Færøerne - en plan hvor vi så vidt muligt undgik at havne samme steder som da vi for 2 år siden var på tur til Færøerne med "Avisens Læserrejser".
Planen inkluderede ture til Mykines, Suderoy og Kalsoy - og var nok ret ambitiøs.
Samson sat i pension den 29. juni om eftermiddagen.
30. juni og 1. juli 2020
På vej til Færøerne og ankomst dertil.
Vi måtte op allerede 0530 for at være ude af døren senest kl. 0715 - vi skulle nemlig være i Hirtshals senest kl. 1000 ~ 1½ time inden planlagt færgeafgang.
FOTOs:
Skyerne så noget truende ud medens vi ventede på at komme af sted fra Hirtshals.
Inden vi kunne køre over i opmarchbåsen efter at have passeret checkin, blev vi alle hevet til en side for at få foretaget en podning med henblik på at sikre sig, at ingen bragte Covid-19 med til Færøerne eller Island.
Ventetiden i Hirtshals blev lidt længere end planlagt da færgen var ca. 1 time forsinket ved ankomst.
I Hirtshals blev færgen lastet med biler tilhørende feriehungrende fortrinsvis tyskere, ikke nær så mange danskere, et par svenskere, enkelte færinger på vej hjem og endelig enkelte islændinge, som ligeledes var på vej hjem.
Ud fra udseendet på de mange tyske biler, virkede det som om størstedelen af dem skulle til Island for at deltage i et større "off road event" med store, vulgære 4-hjulstrækkere.
FOTO: Instruks, billet til bilen Inge og Carlo.
Vi kom afsted fra Hirtshals med næste 1½ times forsinkelse.
Skipper meddelte straks efter afgang at sejlervejret den 30. juni ville være 8-10 m/sek vind og bølger på ca. 4 meter, og sejlervejret den 1. juli 4-8 m/sek vind og bølger på ca. 3 meter.
Det passede nok meget godt frem til sengetid - for da sengetid var nået begyndte færgen at tage nogle svære bølger, og huggede og duvede sig derefter gennem natten.
1. juli da vi kom til morgenmadsrestauranten "The Diner" hen ad kl. 0830 var det vildeste vipperi overstået, og en enkelt ø fra øgruppen Shetlandsøerne var synlig i horisonten til bagbord mod vest (restauranten havde kun vinduer ud mod bagbord (venstre) side).
Vi fik lidt af en overraskelse da vi 3 kvarter senere kom op på soldækket og kunne se 360° rundt.
Størstedelen af Shetlandsøerne lå til styrbord for færgen, altså øst for.
Det var i hvert fald ikke sådan Carlo oplevede turen for 2 år siden.
Man kunne også fornemme på "stamkunderne", at det var noget usædvanligt at man sejlede vest om Shetlandsøerne.
Enkelte havde dog en god forklaring.
Færgen havde maskinproblemer og skipper ville ikke fortsætte i det mest oprørte farvand øst for Shetlandsøerne, og var derfor gået vest om øerne for at få lidt læ frem mod den sidste delstrækning ud mod Færøerne.
Da vi var kommet klar af Shetlandsøerne viste det sig, at søen faktisk havde lagt sig en del - så nu var det bare at nyde resten af sejlturen, som dog undervejs var blevet forlænget med godt en time.
Ankomst til Færøerne ville nu være kl. 1930, og ikke kl. 1730 som fartplanen foreskrev.
Ved nærmere inspektion af færgens skorstene kunne ses, at kun 3 af de 4 hovedmotorer kørte - der var kun røg fra de 2 bagerste og det forreste til bagbord af de i alt 4 udstødningsrør fra hovedmotorerne.
Det var altså årsagen til at vi ikke havde været i stand til at indhente tid, men tværtimod havde sat tid til.
FOTOs:
Det ses tydeligt, at der mangler skorstensrøg fra den forreste, nærmeste skorsten.
Det første nærmere "kig af Færøerne" var den sydlige spids af Nolsø. Bemærk, at der er gennemsejlingsmulighed for mindre fartøjer.
Hotel Brandan ligger lige ved siden af Færøernes nationale fodboldstadion.
I løbet af dagen fik vi nye oplysninger via bekendte til besætningen.
Grunden til at vi havde haft vippetur i løbet af natten var den simple, at skipper havde "trukket flapsene" (trukket stabilisatorerne ind i skibsskroget) for at reducere skibets modstand gennem vandet for ikke at sætte yderligere tid til.
Da vi var ud for Suderoy blev en passager opmærksom på voldsom sort røgudvikling fra forreste skorsten til styrbord.
Et par minutter senere kunne man tydeligt se, at nu var der ensartet røg fra alle 4 skorstene = nu var den sidste hovedmotor repareret og genstartet.
Hvorom alt er, så endte det med at vi ankom til Torshavn kl. 2015 - altså med 2 timer og 45 minutters forsinkelse.
For os var det sådan set ligegyldigt - vi skulle bare finde vores hotel og en god seng.
Og det gjorde vi!
Hotel Brandan var spritnyt, indviet 2 dage inden vores ankomst.
Fint værelse, gode senge (dog var der en enkelt bemærkning til dagens "floor manager" omkring størrelse og tykkelse på hovedpuderne - hver hovedpude kunne med lethed have været fordelt til 3 eller 4 "normale" hovedpuder).
I anledning af at dette var den første egentlige nat med nogenlunde belægning i de ca. 120 værelser var der en gang øl, kaffe eller vin "on the house".
