Torsdag den 100915

Efter morgenmaden kørte vi ud for at kigge lidt på omgivelserne, nærmere bestemt den gamle Donau-fæstning "Fort Monostor".

FOTOs herover:
Fort Monostor fæstningen ved Donau - her vist i et affotograferet eksempel fra en af standerne ude ved parkeringspladserne.
Fort Monostor husede i sine velmagtsdage op til 8.000 soldater.

Fortet blev bygget mellem 1850 og 1871, og var en uindtagelig bastion.
Det er et imponerende bygningsværk, med metertykke vægge og lofter lavet af specialtilhuggede kalksandsten.

Det gav ekstra styrke, og styrken blev skruet yderligere en tand i vejret ved at dække hele fæstningsværket med flere meter jord.

Du kan se en YouTube-film om bastionen ved at trykke her - når først du er nået frem til linket, vil der være yderligere muligheder i de klip, der ligger linet up ude til højre på YouTube-siden.

Lige ved siden af bastionen ligger byen Kamárom, og herfra går den 400 meter lange Elisabethbro tværs over Donau til søsterbyen Kamárno på den nordlige, slovakiske side af Donau.

FOTOs herover:
Eksempel på vagtstue i det gamle fort Monestor i russernes tid.
Elisabethbroen mellem Komárom og Komárno, tværs over Donau er samtidig grænsen mellem Ungarn og Slovenien netop her.

Ved Trianontraktaten i 1920 blev bastionen og byen delt.
Den største del på Donaus nordlige bred gik til daværende Tjekkoslovakiet og blev omdøbt til Komárno. I 1938 fik ungarerne kortvarigt byen tilbage som tak for at støtte Hitler under 2. Verdenskrig.
I byen Kamárom bor ca. 19.000 mennesker, medens der i byen Komárno bor ca. 37.000 mennesker, hvoraf 60% er ungarere, og således udgør Slovakiets center for den ungarske mindretal.

Om eftermiddagen skulle vi se Svenning og Brian ro.

Det var da godt nok noget forvirrende noget. 3, 4, 5 eller 6 klasser på vandet samtidig - og i en pærevælling mellem hinanden.
Det var svært at få hoved eller hale i; og når så speakeren ikke var særlig engageret eller meddelsom, var det svært at følge med i.
Svenning og Brian fik deres medalje, bare ikke den sædvanlige af guld, men én af sølv.
Det "missede" guld havde sin forklaring i at Brian er rygopereret, og derfor har svært ved at sidde lige i kajakken.

FOTOs herover:
Så er "de gamle" i gang.
Selv om der er vindere og tabere er man selvfølgelig stadig rigtig gode venner.

Til aften begyndte det at støvregne, og lidt senere mere end bare det.
Gik ind mod Torvet i den overbevisning, at vi først skulle have noget at spise, og så overvære den officielle åbningsceremoni for VM.

Vi fik noget at spise, og igen på den gamle damper neden for Torvet.
Inge fik svinemørbrad rullet i knuste hele peber, og derefter rullet til en roulade. Dertil hjemmelavede dougnuts, salat og champignonsovs, og Carlo fik en roaststeak overdænget med friturestegte løg på en bund af salat og pommes frites - en monsterpotion.

Åbningsceremonien var lige ved at starte, da vi kom til Torvet. Det var holdt op med at regne, men alt var vådt.
Vi valgte at gå hjem for at slappe af og især hvile ryggen oven på al den ståen op i  løbet af dagen.