Ferie i Poznan, Polen, 2009, tredje del
FOTOs herover:
Een af indfaldsvejene mod Poznan centrum
På rådhuspladsen i Poznan
Efter en del søgen (faktisk en planløs vandren omkring i over en time) lykkedes det Inge at finde et bykort i een af kioskerne "underground", og så kunne vi begynde at bevæge os rimelig sikkert rundt i byen.
Som noget af det første kom vi forbi en stor, åben plads med mindesmærket for folkeopstanden i Poznan den 28. juni 1956, hvor 76 personer blev dræbt og flere hundrede såret.
Monumentet er, ud over med datoen i 1956, forsynet med andre årstal: 1968, 1970, 1976 og 1980 til minde om andre strejker og opstande.
Hovedgaden ned gennem centrum, Sw. Marcin, bar ellers mest præg af en by med en hulens masse banker, og så et universitet med et meget, meget stort økonomisk fakultet.
Vi var på jagt efter et "Poznan CityCard", så vi for en tid kunne bevæge os frit omkring med offentlige transportmidler, samt få hel eller delvis gratis adgang til nogle af byens seværdigheder.
I Poznan rutter de ikke med TuristInformationer - som er det eneste sted man kan få fat i sådan et Poznan CityCard - så det var en længere vandretur før vi landede ved TuristInformationen.
Her fik vi, formedelst ca. kr. 80,- pr. person, udstedt et 3-døgns Poznan CityCard. Det må da siges at være billigt.
Nu kunne vi begynde at nyde det hele.
Vi havde fået et kort og kunne bevæge os frit omkring uden at det kom til at koste yderligere.
FOTO:
Selve det gamle rådhus.
Det blev hurtigt frokosttid, og ret hurtigt fandt vi frem til rådhuset og rådhuspladsen.
Rådhuset er opført i 1550-1560, sønderbombet i 1945 hen mod slutningen af WW2, og siden genopbygget i den originale stil.
Siden har Poznan bystyre gjort meget for at prøve at få hele rådhuspladsen tilbage til det originale udseende - det er ikke lykkedes helt, og vil aldrig lykkes 100%, da der allerede er opført en helt ny bygning i glas og stål omme i den sydvestlige del af rådhuspladsen.
MEN, det man har været i stand til at have afgørende indflydelse på er blevet flot.
En masse malede husfacader ud mod selve rådhuspladsen, og alle sidegader i umiddelbar nærhed stadig brostensbelagt (brosten af en vis størrelse skal siges, helt op til 30x30x30 cm).
Jo længere man bevægede sig væk fra rådhuspladsen, jo mere nyt stødte man på.
Efter frokost på rådhuspladsen, og lidt nysgerrigt kiggen husfacader, begav vi os ud til vejen Male Garbary for at finde en bus eller sporvogn, så vi kunne komme ud til Malta søen, køre med smalsporsbanen langs søens nordlige bred og komme en tur ind til Poznan nye zoo.
Da vi kom ud til Malta søen, oplevede vi 10 minutters intens regnvejr, i ly under et af de store træer - og så regnede det forøvrigt ikke mere før lørdag aften.
