Fredag den 20. august 2021
Sølv under jorden Vi kører i vekslende natur forbi Lill-Babs’ fødeby, Järvsö, og videre ud mod kysten, hvor vi skal besøge Hälsingegården Erik-Anders, der er optaget på Unescos Verdensarvliste. Rejsen fortsætter til Sala, der er berømt for sine sølvminer. Ankomst til Örebro til indkvartering og middag.
Sala Silvergruva var i 400 år Sveriges største sølvmine, og i storhedsperioden produceredes der op mod fem ton sølv om året.
På en guidet rundvisning under jordoverfladen ser vi en helt anderledes verden.
Tidligt op og afsted fra hotellet 0715.
Ca. 0930 forlod chaufføren den slagne rute på vej til vores første rigtige stop på en af Hälsigegårdene.
Vi endte derved på en naturskøn plet ved Undersviks kyrka, hvor vi fik en kop formiddagskaffe.
Foto's:
Undersviks kyrka med tilhørende, imponerende klokkestabel.
WIKI om den nuværende kirke:
"Den nuværende kirke blev bygget mellem 1788 og 1789 og erstattede da en middelalderkirke så lå længere nede mod elven Liusnan.
Kirken udgøres af et rektangulært langhus i øst-vestlig retning med udbyggede sakrati mod øst. Indgange findes i vestgavlen og midt på langhusets sydside. Eksteriøret er temmelig uforandret siden opførselstidspunktet. Væggende er hvidpudsede med rundbue vinduesåbninger. Både langhus og sakrasti har valmet saddeltag."
"Midt i 18-tallet blev gennemført en omfattende restaurering af kirken, og især den interiør. Her fik kirken sin nuværende prædikestol og alteropsats. I det 19. århundrede har man gennemført 3 restaureringer: 1929, 1956 og 1983."
WIKI om den gamle kirke:
"Den gamle kirke menes at være opført i 1300-tallet, muligvis allerede i 1200-tallet. Oprindeligt var kirken lille, cirka 14 m x 8 m, men blev gradvis udbygget. Kirken menes at have haft bemalinger, men disse blev beskadiget da kirken blev brandskadet i 1600-tallet. År 1706 var væggene hvidkalkede.
Da den nye kirke blev bygget, tog man materiale fra den gamle og lod resterne gå i forfald."
WIKI om klokkestablen:
"Lige nord for kirken står en pragtfuld klokkestabel som blev bygget 1759 af Ljusdalssnedkeren Per Jonsson. Dens oprindelige placering var nede ved den gamle kirke.
1889–1890 blev klokkestablen flyttet til den nye kirke.
At flytningen tog så længe beror på att man egentlig havde tænkt sig at udvide den nye kirke med et tårn. Et tårnbyggeri blev det dog aldrig til."
Efter kaffepausen fortsatte vi til Hälsingegården Erik-Anders, hvor der kl. 11 var booked en rundvisning (som i parantes bemærket ikke var ret meget værd).
Værten fortalte på lettere uforståeligt svensk (utydelig tale, lav tale og ordene filtreret gennem et kraftigt fuldskæg som hele tiden dækkede for munden).
Vi gik en rundtur i den af bygningerne, som var til fremvisning - måtte selv bevæge os rundt i stueplan, medens den lettere uforståelige vært stod klar til at forklare og berette om stedet finurligheder på første sal.
Foto's:
1 - Besøgsgården, "Hälsingegårdar Erik-Anders" der er adskilligt flere foto's i albummet).
2 - Fra "den fine stue" på førstesalen, hvor man har "malet marmor på væggene" for at give det et "fornemt udtryk".
3 - Et kig om i haven. Bemærk levnet i form af rampen til at køre hø og halm på loftet over kostalden.
Det var hurtigt overstået - og så var det tid til at få fortæret den fra hotellet medbragte madpakke i Hälsingegårdens have, samt traske lidt omkring på gårdens nærmeste områder inden turen gik videre mod Sala Silvergruva, hvor vi havde en aftale med en guide kl. 15.
Foto's:
Hele busgruppen på vej til "meeting point" med den første guide.
Det er bare med at holde tungen lige i munden hernede - der er altså bulderragendes mørkt, billedet snyder.
Guiden tog imod og gav en meget hurtig introduktion, hvorefter vi blev ledt over til elevatoren til gruverne 155 meter i dybet.
Her blev vi mødt af en ny "elevator- og gruveguide", og blev alle bedt om at tage eventuelle caps af og undlade at holde noget i hænderne under ned- og opturen i elevatoren.
Vi blev herefter udstyret med en beskyttelseshjelm og ansigtsmaske (UHA UHA, Covid-19 spøger stadig).
I elevatoren blev vi mødt af en ny "gruveguide", som fulgte os ned, gennem minegangene i dybet og op i det fri igen.
Vel ankommet i 155 meters dybde fortale gruveguiden om stedet og dets historie, samt fremviste nogle af de primitive redskaber minearbejderne havde benyttet sig af, samt fremviste prøver på de forskellige former for sten og mineraler man havde fundet i dybet.
Vi blev herefter ledt gennem nogle af minegangene, frem til et sted, hvor der var en stor sø i et større hul - bare for at vise os, at 155 meters dybde under jordoverfladen kunne lade sig gøre uden dykkerustyr!!! - de resterende 163 meter minegange længere dernedad stod alle under vand.
Foto's:
Kronprinsessen var her i dybet i 2008 - og fik lov til at indridse sit navnetræk.
En sammenstyrtet minegang.
Flere af deltagerne i dybet havde problemer med at orientere sig på grund af anlagt ansigtsmaske og brug af briller (som duggede kraftigt på grund af temperaturen på kun 6°), og guiden havde undladt/glemt at fortælle at kravet om ansigtsmaske kun gjaldt på turen ned og op i elevatoren - ikke under opholdet i dybet, så flere af deltagerne ærgrede sig efterfølgende.
Da vi kom til overfladen samledes vi over en kop eftermiddagskaffe.
Vel ankommet til Clarion Hotel i Örebro ca. kl. 1815 opstod der problemer.
Receptionen havde ikke aktiveret vores nøglekort til værelserne, så alle tog turen ned igen fra 3., 4. eller 7. sal for at klage og få kortene aktiveret i receptionen.
Næste problem for nogle var så at få tændt lys på værelserne - det krævede at man satte et nøglekort i en læser mellem indgangsdøren og døren til badeværelset, og lod kortet blive siddende.
Aftensmad blev indtaget på en nærliggende restaurant, Restaurang GRO, hvor vi fik en udsøgt 3-retters menu til laks, oksemørbrad og blåbæris.
Ankepunkt: Hotellets WIFI var håbløst, og virkede for det meste slet ikke.
I morgen kan vi sove længe.
Der er morgenmad på hotellet fra kl. 0815, og bussen kører mod Göteborg kl. 1030.
Næste dags morgen blev det tid til at kigge lidt på de nærmeste omgivelser ved hotellet.
Borgen i Örebro er imponerende.
