Den 2. juli 2020
Rundtur nord for Torshavn (med en enkelt afstikker)

Inden afgang fik vi selvfølgelig en gang morgenmad - det var sådan en gang "continental breakfast" med mørkt og lyst brød, diverse kødpålæg, marmelader, oste, scrambled egg, sauceges, beans og bacon.
Det var vel helt som forventet - der var bare ikke et eneste blødkogt æg!

Startede dagens tur med at køre mod nord - troede vi da.

Carlo havde hørt tale om at "turen op over fjeldet" fra Torshavn skulle være fantastisk, og ledte derfor efter sekundær vej nr. 50.
Det gik hurtigt galt, og inden vi fik set os om, var vi halvvejs på vej mod Kirkjubøur.

FOTOs:
Den stadig imponerende låge ind til kirkegården og kirken i Kirkjubøur. Lågen lavet af Tróndur Patursson.
Vue ved Kirkjubøur med kongsgården til venstre.

Nåh ja, så kunne vi da  lige så godt kigge derud med det samme og sætte flueben ved den attraktion.
Stedet lignede selvfølgelig sig selv - bare med den store forskel, at der ikke var andre turister til stede end Inge og Carlo - og så var kirken aflåst frem til den 1. september som følge af Covid-19.
Det var nu helt dejligt, at være på stedet helt for sig selv.

Vi fandt tilbage til Torshavn, og derfra tog vi den slagne vej via tunnel mod nord og Tjørnuvik via Tjørnuvikarleid, en rigtig naturskøn køretur.

Lagde straks mærke til den store forskel der er på at være en af mange buspassagerer og så at være chauffør på sin egen lille blikdåse, som bare kan "smides ind til siden" når fotografen synes at der er et motiv der skal foreviges.
Den sidste mulighed eksisterer ikke for busser med rejseselskaber.

FOTOs:
Sådan "et skud" får man ikke ombord på en bus. Imponerende fjelde helt ud i vandkanten.
Sådan "et skud" får man heller ikke ombord på en bus. Kig ned over Tjørnuvik med den karakteristisk sorte sandstrand.

Fremme i Tjørnuvik var vejret perfekt til at få taget et par gode billeder af "Risin og Kellingin".

Også her var der en enorm forskel på turen for 2 år siden og så denne tur.

Ikke en eneste anden turist, men stadig mulighed for at købe lidt godt til mund og mave.
Sådan en gang vafler med hjemmelavet rabarbermarmelade og flødeskum - ledsaget af en kop rigtig god kaffe, det var bare godt.

FOTOs:
Et lidt anderledes kig til "Risin og Kellingin" - i det fjerne mellem huse.
Så er vi ved "torvet" i Tjørnuvik. Fisk til tørre under tagudhænget. Rundt om hjørnet til højre, og du får rigtig god kaffe og vafler med hjemmelavet rabarbermarmelade.

Fra Tjørnuvik gik turen tilbage til "Broen" som forbinder hovedøen, Stremoy, og øen Eysteroy.
På vej ned til "Broen" gjorde vi et kort fotostop ved et mindre vandfald, i Haldorsvika, og Fossa, et af de mest dramatiske vandfald med en samlet faldhøjde på ca. 140 meter. Faldet "brødfødes" af adskillige mindre bække, som løber ud en sø højt oppe, og derfra er der afløb ud over kanten, og Fossa dannes.

Efter at have passeret "Broen" gik det igen mod nord på Eysteroy, op til Eijd, og derfra ad Um Eidiskard og op over øens højeste punkt ved Slættaratindur.
Derfra ned ad en spektakulær vej, Funningsleid, med hårnålesving og storslåede udsigter, for til sidst at "lande" i den fantastisk flotte landsby Funningur med en velholdt kirke fra 1847 (det er den kun sjette i løbet af de sidste 1.000 år).

FOTOs:
Nedkørsel mod Funningur fra vejen op forbi Slættaratindur. Hårnålesving forude.
Den flotte, gamle kirke i Funningur er fra 1847.

Da vi kom slentrende ned ad gaden mod kirken, kom en "gubbe" ud fra et hus lidt længere fremme.
Han var værd at tage en snak med - og det gjorde vi så i ca. ½ time. Han kunne bl.a. fortælle, at der var 48 fastboende i byen, at han selv i en alder af 50+ uddannede sig til elektronikmekaniker, bl.a. via ophold på teknisk skole i Viborg.
Han kunne også fortælle, at han en dag nærmest blev helt mundlam, da han, på besøg i en anden bygd, stod og snakkede med nogle bekendte.
Ind i lokalet trådte en ældre dame, standsede op og gik så hen til gubben, hævede den ene hånd og pegede lige ret på ham og sagde "du bliver over 100 år gammel".
Da blev han helt paf.
De andre tilstedeværende kunne siden fortælle ham, at damen var en meget kendt lokal spåkvinde - og at hun hidtil aldrig havde taget fejl i sine spådomme.

Fra Funningur kørte vi til Toftir - vi skulle på genbesøg hos uldforretningen NAVIA.
Inge havde bestemt, at hun ville have yderligere en "uldundertrøje".
Vi var der for 2 år siden, hvor Inge købte den første af slagsen. Den var så kraftig vævet, at den kunne bruges som en tynd uldtrøje - og havde været endog meget flittig brugt.
Inge havde også bestemt, at Carlo skulle have en ny uldtrøje til afløsning for den "Falck-trøje" der blev benyttet når temperaturerne skiftede.
Carlo fik en trøje af meget fornem kvalitet.

FOTOs:
Kirken i Glyvrar med de karakteristisk sideskibe, således at der bliver plads til i alt 600 tilhørere på kirkebænkene / -stolene.
Når fotografen vender sig 180°, kigger man ret ned på endnu et bygningsværk, affødt af Færøernes store eksport af laks.

På vej retur mod Torshavn kom vi gennem Runavik, og lige nord for også bygden Glyvrar.
Her gjorde vi et kort stop for at kigge nærmere på en lidt speciel fremtoning af en kirke. Det var helt tydeligt, at det hele var startet som en almindelig færøsk kirke, hvor der siden var sket "knopskydning" med 2 sideskibe til den ene side, således at kirkerummet nu var betydeligt større.
Hovedkirken er indviet i 1927, sideskibene indviet i september 1981. Den store udvidelse i 1981 gør at der kan sidde 600 kirkegængere i kirken, men alligevel tales der om en ny kirke i sognet.

Fra Glyvrar kørte vi retur mod Torshavn, men med en afstikker ud ad den ligeledes naturskønne Saksunarleid til et gensyn med Saksun - et helt fantastisk sted.

Siden det mislykkede forsøg på at finde "den gamle vej" op over fjeldet fra tidligere på dagen var der blevet kigget vejkort.

Fandt den gamle vej, Oyggjarvegurin, op over fjeldet nordfra og ned til Torshavn. Det var en god beslutning med fantastiske udsigter.

FOTOs:
Det velkendte kig ud over fjorden i Saksun, her ved lavvande.
Kig fra Oyggjarvegurin ned over landskabet med Kollafjørdus i baggrunden.

Panoramabillede fra Oyggjarvegurin ned over landskabet med Kollafjørdus i baggrunden.

Aftensmad på Barbera’s fiskerestaurant ved havnen i Torshavn. Fiskesuppe og grillede jomfruhummer.
Kort bemærkning: Man betaler for et erhvervet "godt navn".

Fik tjekket mails, og fandt ud af, at vores tur til Mykines i morgen er udsat – men kun fra kl. 1020 til kl. 1300.