Lørdag den 14.07.2018
Formiddagen til fri disposition. Udflugt: Besøg på Nólsoy hos Færøernes fugleekspert nummer 1 Kl. 1215 mødes vi foran Hotel Hafnia. Afgang mod havnen og den ventende postbåd. Efter 20 minutters sejlads modtages vi på Nólsoy af ornitolog og konservator Jens-Kjeld Jensen. Vi er glade for, at han vil bruge nogle timer i vort selskab. Vi vil høre om øen, dens liv og ikke mindst om fuglene. Sidst på eftermiddagen tager vi postbåden retur til Tórshavn. Middag på hotellet kl. 1830.
Formiddagen til fri disposition.
De fleste slappede af, enkelte var "i byen" for at købe uldvarer eller andet.
FOTOs herover:
Så er rejseselskabet ved at være samlet, klar til afgang.
Nólsoy ret forude efter ganske få minutters sejlads.
Kl. 1215 var der afgang i samlet fodfolkstrop til postbåden til Nólsoy.
På Nólsoy blev vi mødt af fugleeksperten over alle fugleeksperter på Færøerne, Jens-Kjeld Jensen.
Han viste sig at være en særdeles kompetent guide, ikke kun når det drejede sig om fugle på Færøerne, men også fisk, jorbundsforhold, vegetation, kulturelle og sociale forhold = en guldgrube af viden.
Han formåede, på let forståeligt (syngende) sydsjællandsk, at fortælle om:
- tørveskæring (var lidt vred over, at tørveskærerne ikke havde dækket ordentlig af bagefter),
- erossion på Nólsoys østlige side (et par af hulerne her, havde i løbet af de sidste godt 40 år fået dobbelt størrelse),
- forsøg på landbrugsdrift,
- forsøg på skovplantning,
- fuglearterne på Nólsoy og de generelle bekymringer omkring et par af arternes tilbagegang (f.eks. måtte man i år konstatere, at stort set hele ynglen af lunder var gået til på grund af pludselig mangel på tobis i havet neden for redestederne).
FOTOs herover:
Prinsesseruinen. Ifølge sagnet boede her en skotsk prinsesse, der sammen med sit hjertes udkårne var stukket af fra faderen.
Havet æder. De 2 huller ind under Nólsoy er i løbet af de sidste ca. 40 år bleveet mere end dobbelt størrelse. Havet æder simpelthen dele af Nólsoy.
En enkelt af turdeltagerne havde læst grundigt på turbeskrivelsen, og derfor kontaktet Jens-Kjeld i god tid inden vores besøg på Nólsoy.
Det resulterede i, at han fik overdraget en nyligt udstoppet strandskade (som portieren på hotellet siden sørgede for at pakke nydeligt og sikkert ind til transport til Danmark).
FOTOs herover:
En hvalkæbe danner "byport ved havnen" - stedet hvor alle øens besøgende ankommer.
Man har også kunstneriske talenter på Nólsoy.
Carlo og Jens-Kjeld nåede da også lige at finde ud af en fælles fortid; de havde begge sejlet med fiskeriinspektionsskib ved Færøerne, Jens-Kjeld som skibskok på Hvidbjørnen 1969-1970 og Carlo som intendanturkonstabel på Fylla og Vædderen i perioden 1968-1971.
Det var således ikke svært at konkludere, at Jens-Kjeld og Carlo havde afløst hinanden ved Færøerne flere gange.
De blev hurtigt enige om, at et af jordens mest dødssyge steder at bunkre olie på på det tidspunkt var i Solmunde i Skålefjorden: en betonklods ude vandet til at fortøje ved, et par rør (vand og olie) ind til land, et par huse og nul mennesker.
WIKI om Nólsoy -KLIK HER.
Jens-Kjeld Jensens yderst righoldige og informerende hjemmeside - KLIK HER.
Aftensmad på hotellet var en helt forrygende god hummersuppe med creme fraiche som forret og bagt torsk (også den havde altså fået for lang tid i ovnen efter Carlo's smag) med sovs, kartofler og en enkelt gulerod som hovedret.